Turnering
Turneringsafholdelse
Print
Turneringerne på Sommer og Vinter Tour’en bliver afholdt af klubberne under Dansk Tennis Forbund, og følger alle de samme turneringsregler, fastsat af DTF. Turneringerne er alle åbne, individuelle, pointgivende og fordeler sig over forskellige kategorier. Under henholdsvis 'Sommer Tour' og ' Vinter Tour' kan du finde terminsoversigten med disse danske turneringer for indeværende sæson.
Kategorier
Der er seks kategorier af cupturneringer på Tour’en: A, G, B, 1, 2 og 3. Kategori A rummer de danske mesterskaber. De fire øverste turneringskategorier, A, G, B og 1, henvender sig primært til de bedste spillere på ranglisten i hver aldersklasse – såvel seniorer som juniorer. Kategori 2- og 3-turneringer henvender sig bredere til spillerne og altså ikke til ranglistens bedste spillere. Retningslinier for hvem der må spille i kategori 2 og 3 bestemmes forud for hver sæson af DTF’s turneringsafdeling. Desuden afvikles der puljeturneringer uden kategori.
Læs det sæsonbestemte notat "Regler og retningslinier for tilmelding og deltagelse" for at få retningslinierne i detaljer. Dette kan findes på i forbindelse med Onlinetilmeldingen.
Spillerne
Spillerne tilmelder sig en turnering via DTF’s Onlinetilmelding på tilmelding.tennis.dk. Under 'Sommer Tour' og 'Vinter Tour' kan terminsoversigten med turneringer samt oplysninger om turneringsarrangørerne findes. Vigtigt er det at læse notatet "Regler og retningslinier for tilmelding og deltagelse", der forud for hver sæson specificerer retningslinierne – også for undtagelsestilfældene og ved ændringer i reglerne i forhold til det forudgående år; spillerne kan risikere at miste point, hvis de ikke overholder reglerne.
Turneringstermin
Klubberne ansøger om en termin, det vil sige afholdelsestidspunktet, i god tid forud for en sæson, vinter- eller sommersæsonen. Efter fristen for at ansøge om en termin fordeler DTF’s turneringsafdeling turneringsugerne ud fra betragtninger om, hvad der sportsligt og geografisk er hensigtsmæssigt. Arrangørklubben sørger selv for administration af turneringen, lige fra uddeling af wild cards til lodtrækning og resultatformidling – sidstnævnte via turneringsafviklingsprogrammet, som kan findes via link under Sommer/Vinter Tour.
Ansøgning om tilladelse til at afholde en pointgivende turnering (terminsansøgning) udsendes til klubberne og kan også findes på siden med Sommer/Vinter Tour i de perioder, hvor det er aktuelt.
Tilbage til top