Klubudvikling
Skoletennis
Print
Dansk Tennis Forbund tilbyder klubberne et skoletennis forløb i samarbejde med DTF og den lokale skole. Målet med forløbet er at få implementeret tennis i idrætsundervisningen på de danske skoler, samt at få en vedvarende fødekæde af nye medlemmer fra skolerne til landets tennisklubber.
Konceptet - der er udviklet af, Danmarks Idrætsforbund – henvender sig til børn i 4. klasse og det er tennisklubben der tager det første initiativ for at få startet forløbet i lokalområdet. DTF deltager gennem hele forløbet som katalysator i opstartsfasen og med uddannet instruktør. Forløbet strækker sig over 2-3. måneder.
Først indgås en aftale med skolen, klubben og DTF. Herefter modtager skolens lærere og pædagoger et Play & Stay inspirationskursus, se mere her om kurset. På kurset får lærerne et indblik i hvordan undervisningen i tennis skal og kan foregå af børnene i skolen, kurset er på 3. timer og er praktisk. Prisen for skoletennisforløbet er 3500 kr. og dette indeholder desuden materialer såsom ketsjere, bolde mv., som lærerne skal bruge i den efterfølgende undervisning. Forløbet afsluttes ude i den lokale tennisklub med en tennisdag for alle eleverne, her kommer DTF og arrangerer et skolemesterskab for den pågældende skole.
Forløbet kan i princippet afvikles på alle tidspunkter af året. Erfaringsmæssigt opnås den bedste respons ved en afvikling i følgende tidsrum;
December/januar: Aftale indgås med skolerne.
Februar/marts: Uddannelse af skolens lærere
Marts/april: Igangsætning af undervisningen
Maj: Afvikling af tennisdag i klubben.
Hvis du ønsker yderligere information om skoletennisforløbet, skal du kontakte DTF på dtf@tennis.dk
Tilbage til top