Årets Tennisklub 2012?

28.02.2012

Dansk Tennis Forbund (DTF) kårer hvert forår "Årets Tennisklub". Kriterierne for at komme i betragtning til titlen er:

- Klubben har med succes gennemført en enkeltstående aktivitet af særlig karakter med generel interesse for dansk klubtennis.

- Klubben har med succes gennemført særlige aktiviteter for en eller flere medlemsgrupper.

- Klubben har et bredt sammensat tilbud af aktiviteter til medlemmerne – og har derigennem skabt en velfungerende klub.

Alle tre kriterier skal være opfyldt.

Med titlen og hæderen følger en indgraveret plakette

For at komme i betragtning som Årets Tennisklub 2012 skal klubben udfylde et ansøgningsskema. Det kan rekvireres ved henvendelse til DTF eller downloades her.

Ansøgningsfristen er 2. april 2012.

Den officielle kåring af Årets Tennisklub finder sted i starten af udendørssæsonen efter nærmere aftale med den vindende klub.

Tidligere vindere:

1993: Holbæk Tennisklub
1994: Allerød Tennisklub
1995: Skive Tennisklub
1996: Tønder Tennisklub
1997: Holte Tennisklub
1998: Aars Tennisklub
1999: Randers Lawn Tennis Club
2000: Hørsholm Rungsted Tennisklub
2001: Hvidovre Tennisklub
2002: Augustenborg Tennisklub
2003: Kerteminde Tennisklub
2004: Varde IF Tennis
2005: Vester Skerninge Tennisklub
2006: Hareskov/Værløse Tennisklub
2007: Roskilde Tennisklub
2008: Odder Tennisklub
2009: Sønderborg Tennisklub
2010: Arbejdernes Tennisklub
2011: HEI-Tennis