DH Inde-medaljespillet: KB – Birkerød og Lyngby – Gentofte

05.12.2011



Som vinder af grundspillet i Elitedivisionen havde KB mulighed for at vælge mellem Birkerød eller Gentofte, hvad angår lørdagens semifinaler i DH Inde-regi.

KB ønsker at møde Birkerød.

Program for DH Inde-medaljespillet i KB, Peter Bangs Vej, 10.-11. december  

Lørdag den 10. kl. 11: KB – Birkerød og Lyngby – Gentofte. 
Søndag den 11. kl. 10: Bronzekamp, søndag den 11. kl. 13: Finale.

Holdkampene afgøres over ni matcher (en damedouble, to herredoubler, to damesingler og fire herresingler).

Potentielle deltagere i DH Inde-medaljespillet: Frederik Løchte Nielsen, Kristian Pless, Martin Pedersen, Sandra Roma, Federico Torresi, Mikael Torpegaard, Emilie Francati, Karen Barbat og Malou Ejdesgaard mv.

Klubbernes wildcards afsløres først på lørdag efter kaptajnsmødet.