Rekordtilmelding til DTF CUP

26.05.2010

Dansk Tennis Forbunds fleksible turnering, DTF Cup, hvor bredde- og seriespillere deltager i enten rene herre- eller mixhold, vokser og vokser.

2010-udgaven får deltagelse af hele 52 teams.

Turneringsleder og klubkonsulent i Dansk Tennis Forbund, Torben Raipell Hocksdahl, ser frem til en spændende afvikling, der kulminerer ved finalestævnet den 11.-12. september.

”Det er glædeligt, at antallet af deltagere stiger kontinuerligt. Jeg håber, at alle dem, der er med, spreder det gode budskab videre ud i landet. DTF Cup er et fleksibelt holdturneringstilbud målrettet den store bredde i dansk tennis,” siger Torben Raipell Hocksdahl.

Mere om DTF Cup

DTF Cup er en landsdækkende turnering.

Der spilles i puljer og efter cup-system. Dette afhænger af, hvor mange hold der ligger i samme region/kreds.

Hver klub kan tilmelde op til to hold i hver af de to rækker (en herrerække og en mixrække).                    

Hver holdkamp består af tre kampe; dvs. to singler og en double.

Der startes op med indledende regionsrunder. 

De fire vindere af kvalifikationsturneringen i hver række deltager i et nationalt finalestævne.

Der er præmier til alle deltagere ved finalestævnet.


Herunder ses et hold fra Ølstykke, der vandt herreafdelingen i 2007.